Sommer for Børn 2010
Sommer for Børn er Københavns Kommunes sommerkalender med børnearrangementer. Kalenderen er redigeret og produceret af Kulturanstalten. Den trykte udgave ligger til afhentning på alle Københavns Biblioteker.
Kalenderen henvender sig til alle børn og unge i København.
Den indeholder informationer om mere end hundrede arrangementer for børn og unge. Arrangementerne spænder vidt fra teater og musik over ture i naturen til sportsskoler. Kalenderen indeholder både workshops, forestillinger, udstillinger m.m.
Sommer for Børn står for en række spændende, gratis kulturarrangementer for børn. Dem kan du finde i kalenderen, men herudover kan du også finde en masse andre arrangementer, der tilbydes af andre kulturinstitutioner, foreninger eller kunstnere – ofte med tilskud fra Københavns Kommune. Man kan henvende sig til de enkelte arrangører for at tilmelde sig eller få flere oplysninger.
På hjemmesiden er det muligt at søge efter arrangementer fordelt på aldersgrupper. Disse inddelinger er Sommer for Børns standardiserede aldersgrupper. De gældende aldersgrupper er dem, der står under beskrivelsen af de enkelte arrangementer.
Har du kommentarer til Sommer for Børn? Eller ønsker du at blive tilføjet listen over arrangører? Så kan du kontakte projektkoordinator Pernille Juhler Hansen på juhler@kff.kk.dk eller tlf. 27 15 04 22
Du kan også læse det trykte program i flash-format.